Kornets Hus

Kornets Hus er et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn. Her fortælles om kornets mangfoldighed og anvendelse igennem årtusinder. No Parking – der skaber digital formidling – blev sat på opgaven at formidle dette med lyd og billeder i digital interaktion. No Parking har produceret et hav af spændende digitale installationer for museer, kulturinstitutioner og andre private aktører. En vigtig fortælling som Exponent fik lov at formgive med interiør.

No Parking er førende inden for digital formidling og ledes i det daglige af Morten Ranmar der er fortatter og instruktør. No Parking har som mål at skabe digitale produkter, der skaber mindeværdige oplevelser og forståelse. Med fagligt dygtige medarbejdere formidler de viden og budskaber der huskes. Det er i samarbejder som disse, hvor det digitale og det taktile går op i en højere enhed at Exponent – udover produktion af interiør og grafik – også bidrager med viden om materialer, strukturer, lakeringerne, overflader samt holdbarhed.

Kunde: No Parking

Arkitekt: Mikael Thorsted

Leverancer

Print og skilte
Produktion og opsætning
Snedkerarbejde af udstillingsinteriør

I et samarbejde med No Parking og Mikael Thorsted har Exponent produceret udstillingsinteriør bestående af vægge, montre og podier til digitale installationer. Elementerne er monteret med led-lys og laserudskårne aks til udsmykning. Exponent har også leveret print og skiltning, både inden- og udendørs.